Aktivitets kalender 2017 - Løgballe Camping
Language - Sprache - Taal søndag, 18-02-2018
Indhold
Pladsinfo
Løgballe Camping
Løgballevej 12
7140 Stouby
Tlf +4575691200
Mail til pladsen
Åben: 23.03. - 30.09.
LON 9° 50‘ 34,2240'
LAT 55° 42‘ 24,1200'
Temaer
Vidste du at
Løgballe Camping har en hjertestarter?
Den hænger under halvtaget til venstre for receptionen.

Aktivitetskalender 2018

Fredag 23. marts: Første dag i den nye sæson


Søndag 25. marts kl. 10.00: Standerhejsning


Markering og fejring af starten på den nye sæson.
Efter at flagene er hejst, er der kaffe og rundstykker i samlingsrummet.

Torsdag 29. marts kl. 10.00: Stormsikring af teltene


Vi mødes ved samlingsrummet og drikker en kop kaffe sammen. Herefter går vi en tur rundt på pladsen og kikker indretning og stormsikring. En god måde at mødes med nye mennesker på  og blive lidt klogere.

Lørdag 7. april: Gastest


Få tjekket dit gasanlæg. Sikkerheden skal være i top. Hedensted Caravan vil være på pladsen hele lørdagen. -  Special Løgballepris kr. 500.-

Lørdag 14. april kl. 10.00 og kl. 14.00: Børnekøreskole


Efter teorien om formiddagen, er der køreprøve og  overrækkelse af Løgballe kørekort om eftermiddagen ved tidligere motorsagkyndig Kaj Erhardsen fra Viborg

Lørdag 21. april kl. 10.00: Opvisning med Schweiss hunde


Det er Schweiss hunde man sætter ind, når der skal søges efter påkørt eller påskudt vildt.
Deres hundefører vil denne lørdag lægge spor ud i terrænet på campingpladsen, og vi vil få vist, hvordan hundeførerne arbejder med deres hunde.

Lørdag 28. april kl. 10.00: Fugletur


Kender du fuglestemmerne?  Ved du hvad fuglene hedder?  Amatør ornitologerne Birgith og Marius Poulsen går en tur med os  rundt på campingpladsen og den tilstødende skov, hvor vi lytter og kigger og bliver klogere på fuglene der omgiver os.

Fre- Lør 27.-28 april: Brems bilen. En af de første danskfremstillede biler


Cykelhandler Julius Brems hørte i 1899, at der i Tyskland blev gjort forsøg med at få en forbrændingsmotor til at drive et 4-hjulet køretøj.
Brems sendte sine 2 sønner til Tyskland - på cykel - og efter syv måneder vendte de hjem med både viden og tegninger. Bilen kørte 5 km den første gang den 5. juli 1900 inden den brød sammen og soldater skubbede den tilbage til Viborg.
I denne weekend kører den rundt på Løgballe - eller er det en nøjagtig kopi ?

Lørdag 19. maj: Pinsefest


Vi byder ind til en sommeraften med grill, hygge, musik og dans. Der bliver lagt op til en fantastisk musik aften med velkendte melodier og et fyldt dansegulv.

Lørdag 26. maj kl. 10.00 - 15.00: Den store bagedyst


Brug en af ovnene i fælleskøkkenet, eller tag din grill med og still den udenfor. Her tilbereder du din kage, og alle kagerne danner sluttelig en stor buffet.
Kagerne bedømmes, og det hele ender op i et stort fælles kagebord for alle campister.

Lørdag 23. juni kl. 21.00: Fællesspisning og Sankt Hans bål


Vi brænder bål, holder båltale og synger midsommerviser

Lørdag 30. juni: Hundeskue


Nyd synet af den søde hunderace chow-chow. Det er den med løvemanken og den blå tunge. Hundene bliver her testet og kåret i mange discipliner

Lør 30. juni - fre 6. juli: Bedsteforældre børnebørn uge


Tilknyttet fil:    Bedsteforældre/børnebørn uge 27 (691 KB)

Søn - fre 1. - 6. juli: Højskolecamping


Tilknyttet fil:    Højskolecamping uge 27 (1123 KB)

Lørdag 7. juli kl. 14.00


Bankospil med masser af gode gevinster og ikke mindst hygge. Pris pr plade er 20,-

Lørdag 14. juli kl. 10.00 - 16.00: Gammeldags kræmmermarked


Det store kræmmermarked - som afvikles på boldbanen - trækker sædvanligvis masser af mennesker til, og er du Løgballe campist er stadepladsen gratis.  Kom og gør en god handel.

Torsdag 26. juli: Fodbold pokal finale


Traditionen tro inviterer vi Rosenvold camping og Stouby IF for at dyste om vandrepokalerne.
Vi påregner at stille op med både voksen– og børnehold, og der vil blive arrangeret træning op til selve dagen.

Lør 28. juli - 3. august: Bedsteforældre børnebørn uge


Tilknyttet fil:    Bedsteforældre/børnebørn uge 31 (637 KB)

Lør - fre 4. - 10. august: Bedsteforældre - børnebørn uge


Tilknyttet fil:    Bedsteforældre/børnebørn uge 32 (925 KB)

Lørdag 18. august : Sensommerfest


Årets band hedder PP TOUGH, og kommer med rock, blues og country musik.
Men først skal vi naturligvis spise sammen, inden det 5 mands store live band træder op

Søn - fre 19. - 24. august: Højskolecamping


Tilknyttet fil:    Højskolecamping uge 34 (1012 KB)

Søn - fre 2. - 7. september: Højskolecamping


Tilknyttet fil:    Højskolecamping uge 36 (1123 KB)

Lørdag 8. september: Bankospil


Vi tar hul på endnu en gang banko. Gevinsterne er venligst sponsoreret af vore leverandører, og pladerne kan købes ved indgangen til  20 kr pr. stk.      


Er I også begyndt at tænke på ”Hvor skal vi være?”  Så lad jer friste af alle vore spændende muligheder.


Masser af plads. smukke omgivelser, mennesker man holder af og indholdsrige aktiviteter.  Se - det er ferie !


Der findes næppe nogen ferieform, der giver mere nærvær, hygge og afslapning end camping.

Her er fælles oplevelser for store og små, en dejlig stemning og masser af muligheder for at slappe af.