Aktivitets kalender 2017 - Løgballe Camping
Language - Sprache - Taal tirsdag, 20-08-2019
Indhold
Pladsinfo
Løgballe Camping
Løgballevej 12
7140 Stouby
Tlf +4575691200
Mail til pladsen
Åben: 22.03. - 29.09.
LON 9° 50‘ 34,2240'
LAT 55° 42‘ 24,1200'
Temaer
Vidste du at
Løgballe Camping har en hjertestarter?
Den hænger under halvtaget til venstre for receptionen.

.. Aktivitetskalender 2019

Fredag 22. marts: Sæsonåbning


Bommen åbnes for en ny sæson - VELKOMMEN

Lørdag 23. marts kl. 10.00: Stormsikring


Vi ser hinandens opstilling af telte, gulve og stormsikring. Start fra receptionen

Søndag 24. marts kl. 10.00: Standerhejsning


Efter at alle flag er hejst op, byder pladsen  på kaffe og rundstykker i samlings-rummet.  Her er der så tid til et hyggeligt samvær med campingsnak + velkomst tale v.Anker

Fredag 29. og lørdag 30. marts: Gastest


Få tjekket dit gasanlæg. Sikkerheden skal være i top. Løgballe pris fra Hedensted Caravan Kr. 600.

Lørdag 30. marts kl. 10.00 og kl. 14.00: Børnekøreskole


Efter teorie om formiddagen ved Anker, er der køreprøve og overrækkelse af Løgballe-kørekort om eftermiddagen ved tidligere motorsagkyndig Kaj Erhardsen fra Viborg.

Guided påsketur i vores nye TURISTVOGN (se særskildt opslag)


.


Lørdag 13. april kl. 10.00 og kl. 14.00: Opvisning med Schweiss hunde


Besøg af Schweiss hunde - der følger spor… Per Christensen og Christian Gaardsted Christiansen er Schweiss hundeførere og fortæller om denne specialitet.

Skærtorsdag 18. april kl. 10.00: Kreative oplevelser


Vi strikker, hækler,  tegner, maler, spiller bræt spil

Skærtorsdag 18. april kl. 16.00 - 17.00: Syng dig glad


Syng dig glad - med Anker (fra Højskole Sangbogen)

Langfredag 19. april kl. 10.00: Kreative oplevelser


Vi strikker, hækler,  tegner, maler, spiller bræt spil

Lørdag 20. april kl. 10.00: Kreative aktiviteter


Vi strikker, hækler,  tegner, maler, spiller bræt spil

Lørdag 20. april kl. 16.00 - 17.00: Midt i Påsken


Vi synger påskesalmer og hører fortællinger om Påsken v. pastor Carl Hertz Jensen

Påskedag, søndag 21. april kl. 14.00: Påskeægløb


Påskedag, søndag 21. april kl. 15.00: Fælles kaffebord


(Medbragt kaffe og kage)

Lørdag 27. april kl. 10.00: Fugletur og hjertedag


Kender du fuglestemmerne?  Ved du hvad fuglene hedder?  Amatør ornitologerne Birgith og Marius Poulsen går en tur med os  rundt på campingpladsen og den tilstødende skov, hvor vi lytter og kigger og bliver klogere på fuglene der omgiver os.

Efterfølgende - kl. 11. 15 - bliver vores hjertestarter demonstreret, og du vil få mulighed for at få målt dit blodtryk samt livsstilssamtaler  m.v.  v/Hjerteforeningen

Velkommen til en lærerig dag

Lørdag 4. maj kl. 10.00 - 15.00: Kagedag


Vi bager en campingkage/brød på grill eller ovn ved fælleskøkkenet og er færdige med den kl. 15.00 til fælles kaffebord. Dommer er tidligere bagermester Hans Madsen fra Horsens.  DJ Bent underholder med musik under bagningen.

Lørdag 11. maj kl. 10.00: Minigolf mesterskab + Store spille-dag


Store spille-dag i kroket i  DGI standard, stigegolf i Løgballe standard + krolf i DGi standard  og kongespil i Løgballe standard.

Fredag 17. maj kl. 14.00 og lørdag 18. maj kl. 10.00: Knipling


Grib muligheden for at lære at kniple.  Det er et  gammelt håndarbejde, som Anni Ringgaard har undervist i, i mange år.

Fredag 17. maj eftermiddag og lørdag 18. maj om formiddagen: Træarbejde


Vagner Ringgård er på Løgballe igen, Vagner vil  instruere , hjælpe og trylle med søm og brædder, og resultatet bliver det flotteste Løgballe trofæ.

Lørdag 25. maj kl. 18.00: Grill dag


Fællesspisning til  glade ganer med fælles buffet af den grillede mad.  Musik v. DJ Bent

Lørdag 8. juni: Pinsefest


Vi byder ind til en sommeraften med grill, hygge, musik og dans. Der bliver lagt op til en fantastisk musik aften med velkendte melodier og et fyldt dansegulv.

Torsdag 30. maj: Besøg af Brems bilen, en af de første danskfremstillede biler


Cykelhandler Julius Brems hørte i 1899, at der i Tyskland blev gjort forsøg med at få en forbrændingsmotor til at drive  et 4-hjulet køretøj.
Brems sendte sine 2 sønner til Tyskland - på cykel - og efter syv måneder vendte de hjem med både viden og tegninger. Bilen kørte sine første 5 km i Danmark den 5. juli  i år 1900; brød sammen og soldater måtte skubbe den tilbage til Viborg.

I denne weekend kører den rundt på Løgballe - eller er det en nøjagtig kopi ?

Søndag 9. juni kl. 16.00: Midt i Pinsen


Tidligere sognepræst Carl Hertz Jensen vil holde en sang- og fortælletime om pinsen.

Søndag 23. juni: Sankt Hans


Kl. 18.00 varm grill til fællesspisning og kl. 20.00 Sankt Hans bål og båltale ved formand for Stouby lokalråd Ole Lyse

Lør 29. juni - fre 5. juli: Bedsteforældre børnebørn uge


Tilknyttet fil:    Bedsteforældre/børnebørn uge 27 (778 KB)

Søn - fre 30. juni - 5. juli : Højskolecamping


Tilknyttet fil:     (1145 KB)

Mandag 1. juli kl. 10.00: Lav dine egne stearinlys


Dyp dem eller støb et  haveblus

Tirsdag 2. juli kl. 10.00: Bier og hvepse i hverdagen


Hvad er forskellen på bier og hvepse? Hvem stikker, og hvem stikker ikke? Hvorfor stikker de? Kan man se forskel?
Hvad kan vi bruge bierne til?  Hør Marius´s foredrag, og bliv meget klogere på det hele.

onsdag 3. juli kl. 10.00: Trylleshow


Med sin stok og sin hat fører Aksel os ind i sin magiske verden

Torsdag 4. juli eftermiddag: Tivoli AKTO


Tivoli AKTO kommer igen til Løgballe med de kendte gøgleraktiviteter og ”markeds-penge”.

Lørdag 6. juli kl. 14.00: Bankospil


Bankospil med masser af gode gevinster og ikke mindst hygge. Pris pr plade er 15,-

Lørdag 13. juli kl. 10.00 - 16.00: Gammeldags kræmmermarked


Det store kræmmermarked - som afvikles på boldbanen - trækker sædvanligvis masser af mennesker til, og er du Løgballe campist er stadepladsen gratis.  Kom og gør en god handel.

Lørdag 20. juli: Hundeskue


Nyd synet af den søde hunderace chow-chow. Det er den med løvemanken og den blå tunge. Hundene bliver her testet og kåret i mange discipliner

Mandag 22. juli kl. 21.00: Fortællinger i sommernatten


Torsdag 25. juli: Fodbold pokal finale


Traditionen tro inviterer vi Rosenvold camping og Stouby IF for at dyste om vandrepokalerne.
Vi påregner at stille op med både voksen– og børnehold, og der vil blive arrangeret træning op til selve dagen.

Lør 27. juli - 2. august: Bedsteforældre børnebørn uge


Tilknyttet fil:    Bedsteforældre/børnebørn uge 31 (790 KB)

Lør - fre 4. - 10. august: Bedsteforældre - børnebørn uge


Tilknyttet fil:    Bedsteforældre/børnebørn uge 32 (839 KB)

Søn - fre 18. - 23. august: Højskolecamping


Tilknyttet fil:     (1066 KB)

Fredag 23. august kl. 19.20: Fortællinger i sommernatten


Efter et halvt århundrede at have levet en noget tilbagetrukket tilværelse, er fortællingen igen ved at komme frem i lyset. Og med god grund. At høre fortællinger er en urgammel beskæftigelse, og den fortalte beretning kan noget andet end film og bøger. Bente Hjul Johannesen ved bålet.

Lørdag 24. august : Sensommerfest


Årets band bliver KIM LARSEN kopiband Munch og Broderskabet.
Men først skal vi naturligvis spise sammen, inden det 4 mands store live band træder op.

Tilknyttet fil:    Sensommerfest  (665 KB)

Søn - fre 1. - 6. september: Højskolecamping


Tilknyttet fil:     (1069 KB)

Lørdag 7. september: Bankospil kl. 14.00


Vi tar hul på endnu en gang banko. Gevinsterne er venligst sponsoreret af vore leverandører, og pladerne kan købes ved indgangen til  15 kr pr. stk.      

Fredag 27. september kl. 19.00: Vinsmagning


Vinsmagning ved Anni Vestergaard fra TSVinovation. Det er også denne aften, hvor vi også skal kåre Løgballe vinen 2020. Efter arrangementet vil der være mulighed for at købe vinene med rabatter. Vinsmagning Kr. 100 pr. person.

Søndag 29. september: Sæsonslut


Efter at alle flag er strøget, byder pladsen  på kaffe og rundstykker i samlings-rummet.  Her er der så tid til et hyggeligt samvær med campingsnak + farvel-tale v.Anker


Er I også begyndt at tænke på ”Hvor skal vi være?”  Så lad jer friste af alle vore spændende muligheder.


Masser af plads. smukke omgivelser, mennesker man holder af og indholdsrige aktiviteter.  Se - det er ferie !


Der findes næppe nogen ferieform, der giver mere nærvær, hygge og afslapning end camping.

Her er fælles oplevelser for store og små, en dejlig stemning og masser af muligheder for at slappe af.